GROUNDED PEOPLE

Leder du på autopilot? Fra ydre til indre styring
Skrevet af Sanne Skovgaard

Jeg fik en mail

Forleden modtog jeg en mail fra en leder. Vedkommende havde læst et opslag fra Grounded People på LinkedIn, om det at sætte en intention, finde sine sande indre værdier og handle efter dem. Det var en frustreret leder, som var nysgerrig på, hvordan det kunne lade sig gøre for andre, at holde fast.

“Jeg elsker forandringer, men kan misunde dem, som kan sætte sig klare mål og holde dem et helt år eller måske mere. Jeg kan måske holde dem en måned, og så er værdierne eller målene sendt til hjørne. Det er måske derfor jeg er leder, fordi jeg kan tilpasse mig alle steder. Men det slider på mig og min person.”

Det sker ofte, at vi støder på frustrerede ledere, som enten famler i blinde eller stormer hovedkulds derudaf og lader sig styre af omstændighederne omkring sig. Og ærligt…. jeg kender det jo godt, for jeg har selv været der.

Fra ydre til indre styret

For år tilbage oplevede jeg mig selv som en ambitiøs, handlekraftig og succesfuld leder. Jeg jagtede det ene resultatet efter det andet, og var konstant sulten efter forandringer og udvikling. Min rygsæk af viden, kompetencer og værktøjer var stor og jeg nød at blive udfordret i min lederrolle.

Jeg mærkede dog ofte en følelse af mellemtilfredshed i de år. Jeg var ikke utilfreds og jeg var heller ikke tilfreds. Nysgerrigheden omkring årsagen til min mellemtilfredshed voksede, og langsomt begyndte jeg at mærke, hvad der egentlig var på spil.

Først og fremmest havde jeg glemt mig selv.

Jeg havde efterhånden fået prioriteret alt og alle over mig selv, hvilke resulterede i, at jeg mistede evnen til at mærke, hvad JEG ville. Hvad jeg ønskede. Hvad jeg drømte om. Hvad jeg synes var den rigtige beslutning osv. Min top-programmede hjerne havde fået magten over mig.

Lederrollen blev nærmest udført på autopilot og jeg oplevede, at jeg til tider mere spillede min rolle som leder, end det virkeligt var mig, der var i rollen. Jeg havde ladet mine omgivelser og omstændigheder tage styringen, og selvom jeg umiddelbart stadig performede, så var jeg nærmest bare en tom skal med et hoved, der konstant jagtede det næste resultat.

Et vendepunkt

På et tidspunkt mødte jeg en særlig person, som gav mig indsigter omkring det at være ydre og indre styret. Og da gennemskuede jeg mig selv. Alt ændrede sig derefter. Jeg blev enorm bevidst om, at kun ved at være noget for mig selv, kunne jeg være noget for andre. Lidt lige som iltmasken i flyveren….

Jeg begyndte at gå efter positive følelser i stedet for resultater.

Mine indre værdier kom frem i lyset og jeg fik handlet på dem. Selvom jeg stadig var udstyret med masser af ledelsesmæssig viden og et velfungerende hoved, så kunne jeg nu mærke min krop. Den fortalte mig, hvad der var rigtig og forkert, og hvilke beslutninger og valg jeg skulle gå efter.

Autopiloten blev lagt på hylden

Transformationen lyder måske mere simpel og let end den egentlig var. Det tog tid. Det krævede handling, vilje og svære beslutninger. Det krævede et valg om, at jeg fremadrettet stadig ville være ambitiøs, handlekraftig og succesfuld, nu blot drevet indefra i mig.

De første små skridt er at lytte til sin mavefornemmelse og prøve at slå autopiloten fra en gang imellem – måske kunne det også gøre en forskel for dig at prøve det ?

De bedste hilsner,

Sanne

 

Din udvikling som leder

  • Vil du skabe fantastiske resultater uden at gå på kompromis med dig selv?
  • Vil du stå stærkt og solidt i dit eget fundament og samtidig få andre med dig?
  • Vil du lære at drive god ledelse ved hjælp af dine indre kvaliteter som menneske?
    •  

    Er du nysgerrig på hvad medarbejderne siger om ledelse?

    Få hemmelighederne der giver dig mulighed for at udvikle dit lederskab -  direkte i din indbakke.

    Du tilmelder dig samtidig op til vores nyhedsbrev, som giver dig inspiration til dit lederskab. Vi lover dig spændende læsning til DIN udvikling - vi sender efterfølgende max. 1 mail om måneden

    Tak for din tilmelding - vi glæder os til at inspirere dig